Nyhedsbrev 31  

Arkiv LSB Nyt

Nyhedsbrev
Nr. 31
September 2005

Udvikling og forandring - 10 års jubilæumstemadag
Den 2. juni fejrede vi LSB`s 10 års jubilæum i Odense med en temadag, der havde temaet "Udvikling og forandring".
Dagen indledtes af Pia Bruun Madsen der fortalte om den historiske epoke af VSH som senere blev til LSB.
Dagens faglige indslag indledtes af bioanalytiker Vibeke Steenbroen Winther og professor Niels Gregersen, begge Skejby, der i flot parløb førte os gennem molekylærmedicinen og dens mysterier. De blev afløst af bioanalytiker Gerda Thomsen og læge Lars Pinborg, begge Rigshospitalet, der hjalp os til at forstå den kryptiske hjerne og nogle af "vores" muligheder for at undersøge den.
Der var naturligvis en kæmpe jubilæumslagkage, som vi gjorde, hvad vi kunne for at sætte til livs, inden dagen sluttede i et hæsblæsende ordfyrværkeri, effektueret af Peter Bastian. Man glemte næsten at trække vejret. Han skal ikke refereres her, det lader sig ganske enkelt ikke gøre, men der var rigeligt til hjemturen, til både refleksion og eftertanke. En flot dag sluttede i rigtig LSB-stil, hvor der er noget at arbejde videre med.

LSB´s Forsknings- og udviklingslegat
Så er det igen tid til at søge LSB´s Forsknings- og udviklingslegat. Legatet på 10.000 kr. uddeles på generalforsamlingen i Odense til en bioanalytiker, der opfylder betingelserne. Disse kan læses på hjemmesiden under legater. Ansøgningsfristen er den 15. oktober 2005.

Kommende arrangementer
LSB-temadag: Autoimmune sygdomme.
Torsdag den 27. oktober kl. 9.30-15.30

Generalforsamling og faglig dag. Torsdag den 24. november kl. 10.30 - 15.30 I forbindelse med en faglig dag om kommunikation afholdes generalforsamling i Odense
Tema: Patientkontakt - Den gode kommunikation og den betydningsfulde tillid.
Odense: Kirkesalen, 15. sal i højhuset Odense Universitetshospital

Forår 2006 Anvendt statistik

Forår 2007 LSB 6. kongres

På bestyrelsens vegne
Bent Hansen