Kongresindbydelse  

LSB´s 9. kongres
Lokomotivværkstedet
8.-9. okt. 2014

Kongresindbydelse 

Pris og tilmelding til kongres

Foredrag og poster 

Abstractkrav

Fripladser 

Program LSB´s 9. kongres

Firmaudstillere og sponsorer

Deltagerliste

Kongresbilleder fra 8. kongres i 2012

Praktiske oplysninger

Billeder fra kongressen

 

9. Kongres i LSB

8. og 9. Oktober i Lokomotivværkstedet i København

FORSKNING OG UDVIKLING I EGET FAG
Tiden byder på store udfordringer for laboratorierne, der skal være med helt fremme og kunne tilbyde den ypperste diagnostik, opfylde kravene om hurtig og sikker diagnostik til kræftpakker, hjertepakker m.fl. og samtidig forske og udvikle i metoder, analyser og undersøgelser for at optimere og sikre det høje faglige niveau for fremtiden.

Det er en næsten fabelagtig udvikling, der runder faget med en utrolig fart, både teknologisk og med samfundets krav om forandring og effektivisering. I det lys er det imponerende, at bioanalytikere finder plads og rum til forskning og udvikling i en travl hverdag. Men det sker - heldigvis. Bioanalytikerne har fingeren på pulsen, og mange undrer sig og stiller spørgsmål.

Der er bioanalytikere, som er langt fremme med selvstændig forskning og publicering af artikler, men der er også mange bioanalytikere, som i det daglige yder en stor og seriøs indsats med validering, metodeudvikling eller stærkt fagligt arbejde som basis for talrige akademiske publikationer.
Det er grundlaget for denne kongres, hvor fokus er på forskning og udvikling i eget fag, ikke kun første klasses forskning, men også første klasses udvikling og med plads til alle specialer.  

Kongressen er en spændende mulighed for at præsentere, hvordan nysgerrighed, faglig interesse og engagement omsættes til forskning og udvikling.
Vi håber, at temaet kan inspirere mange af LSB´s medlemmer til at bidrage aktivt med en præsentation i form af foredrag eller posters til kongressen.
 
KONGRESSENS AFVIKLING
Kongressen holdes i Lokomotivværkstedet side om side med DEKS (Dansk Institut for Ekstern Kvalitet-sikring for Laboratorier i Sundhedssektoren) der afholder sit årsmøde og CPH LabMed som er en helt ny laboratoriemesse der udstiller og præsenterer det nyeste inden for laboratoriemetoder, -teknik og -udstyr.
LSB´s faglige kongres, DEKS årsmøde og CPH LabMed bliver en meget spændende kombination.
I nogle fantastiske rammer.
Alle deltagere i LSB´s kongres og DEKS´s årsmøde kan frit deltage i ”alle” faglige arrangementer. LSB og DEKS har fælles indledende foredrag hver morgen, foredrag hele dagen og en kæmpe udstilling lige udenfor døren.
 
FOREDRAG OG POSTERE
Kongressens formål er, at præsentere og diskutere ny viden og udvikling indenfor det laboratoriemedicinske område.
  
Du kan tilmelde dig kongressen med et foredrag og/eller poster
Foredrag eller poster indenfor kongrestemaet giver mulighed for at præsentere forskning og udvikling indenfor alle specialer og dele viden og erfaring med bioanalytikerkolleger.
Der er også plads til foredrag/poster som indeholder andre aspekter af vores fag udenfor kongressens tema.
Bedste foredrag og poster vil blive valgt og tildelt priser den sidste dag
 
KONGRESMIDDAG
Traditionen tro afholdes en festlig kongresmiddag i forbindelse med kongressen.
Planlægningen er endnu ikke helt på plads, men der arbejdes på at det bliver en kongresmiddag i en fantastisk kulisse midt i København.
Glæd dig til, efter en spændende faglig dag, at læne dig tilbage og nyde en dejlig aften i gode kollegers selskab med udsøgt underholdning.

UDSTILLING
På kongressen bliver der mange muligheder for at møde en lang række firmaer som præsenterer de nyeste produkter og den nyeste viden inden for den laboratoriemedicinske verden på CPH LabMed.